Fra skolens vedtægter § 3, Stk. 4:
Skolen driver virksomhed på følgende værdigrundlag: Faglighed, Fællesskab og Traditioner. Hindholm Privatskole skal være en dynamisk skole i trit med den pædagogiske og humanistiske udvikling. Eleverne skal være fagligt dygtige, så langt evnerne rækker, være målbevidste, initiativrige, have selvværd, samt være tolerante og hjælpsomme mennesker.
Hindholm Privatskole uddanner eleverne til at være hele mennesker, som kan begå sig i det danske samfund. Dette skal ske i faste, men venlige og omsorgsfulde rammer, ved godt samarbejde mellem skole, forældre og elever samt med et solidt afsæt i skolens traditioner.
Hindholm Privatskole driver en skole med tilhørende fritidsordning, efter de til enhver tid gældende regler for private grundskoler.